Hvilling
Findes i 88 rapporter
Antal fanget ialt:
341
Merlangius merlangus
Hvilling, Slinger
Hvillingen er en lille torskefisk, der sjældent bliver større end 50 cm. Den kendes let fra torsken på en karakteristisk sort plet ved brystfinnen og på den manglende skægtråd, som fortæller, at hvillingen ikke som torsken er en bundlevende fisk. I stedet lever den lidt højere oppe i vandsøjlen, hvor den æder mindre sild, brisling og tobis med flere.
Kendetegn:
Kendes bedst på en lang første gatfinne, som medfører at gattet sidder under midten af første rygfinne. Har lille eller ingen skægtråd. Let overbid og relativt lange tynde spidse tænder på kæberne. Har en sort plet ved roden af brystfinnen.
Størrelse:
Op til 70 cm og ca. 3 kilo. Se DK Rekorden>>
 Udbredelse:
Findes i Sortehavet, Middelhavet, i det østlige Atlanterhav fra Gibraltar til Nord-Norge. Desuden i indre danske farvande og i Østersøen til omkring Øland/Gotland.
Biologi:
Træffes mest på lavere vand (indtil 100 meters dybde), men kan gå dybere om vinteren. Ofte nær bunden, men jager gerne småfisk i de øvre vand-masser. Udpræget rovfisk som æder en del fiskeyngel og krebsdyr. Større indvider lever mest af småsild, tobis o.lign. Samle sig i store gydestimer. Gydningen sker i januar mod syd og juni mod nord i udbredelsesområdet. Vigtige gydeområder findes i Nordsøen og Skagerrak. Æg og yngel er pelagisk. 4-5 cm lange søger de små hvillinger mod bunden.
Fiske/madværdi:
Bestandstørrelsen af hvilling svinger en del. I gode år fiskes en del hvillinger til industri, færre som spisefisk. Den samlede fangst i Nordsøen har i 1980'erne været 100.000 til 150.000 tons. Årgangsstørrelsen i 1985-89 (især 1988) vurderes som stor i flere danske farvandsområder.
Fangstmetode
Hvillingen er en fornem spisefisk, som primært fiskes ude i Nordsøen. Den optræder ofte som bifangst på lystfiskerens krog, men er ikke som torsken genstand for noget målrettet fiskeri. Forekomsten af hvilling aftager jævnt fra Nordsøen gennem Skagerak og Kattegat til Østersøen, hvor den findes indtil Bornholm.
Fredning
Ingen officiel fredningstid.
Mindstemål
23 cm.
| Beskrivelse |
Type: Pelagisk fisk
Artsfamilie: Torske-familien - Gadidae
Spisefisk: Ja
Vandtype: Saltvand
Vanddybde: 0-100 m
Vægt: 0-3 kg
Længde: 0-70 cm | Hvillingen er i vores farvande den mindste torskefisk. Hvillingen kan især kendes på den lange første gatfinne. Hvillingen har svagt overbid. Grundfarven varierer fra lergrå til brun. Ryggen er mørkere end siderne, mens bugen er hvid.
Hvillingen mindste fangstmål er 23 cm, så det er en forholdsvis lille fisk der giver små fileter. Hvillingen fanges af trawlere og garnfiskere. Hvillingen må fanges hele året og der fanges flest i vintermånederne.
Små hvillinger er en plage for lystfiskere, da fiskene har en uforklarlig evne til at nippe til maddingen, indtil agnen er ædt, uden at komme i karambolage med krogen.
August og september er de bedste fangstmåneder, men hvilling må fanges hele året.
Levevis
Hvillingen kan findes tæt ved kysten og på dybder ned til 200 meter. Hvillingen lever af småfisk og mindre skaldyr. Som et mindre charmerende træk æder hvillingen af og til af sin egen art. Hvillingen bliver kønsmoden i 3 til 4 års alderen. Gydningen foregår i danske farvande i marts og april på en dybde fra 30 til 100 meter. Hvillingen anvendes i England til populære Fish & Chips. Kødet er med kun 0,6 gram fedt pr. 100 gram meget fedtfattigt. Kødet er hvidt og meget velsmagende.
Mindste fangstmål er 23 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 65 cm og 3 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1989 og lyder på 1,65 m.
|
| Fødeemner |
Agntype og fangsttips |
Hvillingen ernærer sig af rejer, krabber, fiskeyngel, tobis og småsild.
|
Hvillingen kan fanges på små fiskstykker fisket nær bunden enten på flåd eller med bundsnøre. Linediameter: 0,25-0,30
Krogstørrelse: 5-8
Mindstemål og fredning
Mindstemål: 23 cm | |
|
| Andre sprog... |
 Vitling |
 Wittling, Merlan |
 Hvitting |
 Whiting |
 Lécaud, Merlan |
|
