Gadus Morhua

Torsken Gadus morhua, som har lagt navn til torskefiskene, er den største af dem alle. Mere end 40 kg tung kan den blive, men eksemplarer over 20 kg er sjældne i dag. De helt store kæmper fanges i regelen på dybt vand – mere end 100 m – hvor der sjældent fiskes.Torsken er en typisk vintergyder. Den samler sig da i store flokke, og selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par. Gydningen sker på steder og dybder, hvor saltholdigheden er passende. De gydte æg skal nemlig kunne svæve frit i vandet, så de kan føres omkring af strømmen. Sommer og vinter skal torsken søges på dybere vand, hvor temperaturen er tilpas for denne koldtvandselskende fisk. Forår og efterår trækker mange torsk ind under land, hvor de guffer løs af deres livret - knasende sprøde krabber. Da er de et let bytte for kystfiskeren - specielt i timerne umiddelbart efter solnedgang. Torsken har desværre i de seneste årtier været i massiv tilbagegang i de danske farvande – primært på grund af overfiskeri fra erhvervsside.

Kendetegn:
Aflang krop med tre rygfinner. Rygfarven varierer med omgivelserne fra lysgrå over gulgrøn til rødlig. Torsk på vandring er ofte meget lyse i farven. Bugen er lys. Har tydelig skægtråd og overbid. Sidelinien er lys og næsten lige. To gatfinner. Halefinnen lige afskåret.

Størrelse:
Op til 1,8 meter og ca. 52 kilo. Se DK Rekorden>>

Udbredelse:
Findes i det østlige Atlanterhav fra Biscayen til Novaja Semlja, Sval-bard og Grønland. Desuden i Nordsøen, indre danske farvande og store dele af Østersøen. Findes også i det vestlige Atlanterhav ved den nordamerikanske østkyst mod syd til Cape Hatteras.

Biologi:
Findes mest ved bunden, men også pelagisk i perioder. Træffes fra lavt vand ned til ca. 600 meters dybde. I sit udbredelsesområde er torsken opdelt i en række stammer med noget forskellig biologi. I danske farvande findes de vigtigste stammer i Østersøen, Kattegat/ Skagerrak og Nordsøen. Torsken gyder normalt i januar-marts måned, men i Østersøens kolde vand kan gydningen ske helt hen i juli måned. Gydningen sker på 50-200 meters dybde og i vand med en temperatur på 4-6 grader. En stor hun kan gyde op til 5 millioner æg. I forbindelse med gydningen foretager nogle torske-stammer lange vandringer fra føde- til gydeområderne. Under gydningen samler torskene sig i større eller mindre lokale gydestimer, og selve gydningen sker ved, at han og hun svømmer opad i vandet, bug mod bug, mens æg og sæd gydes samtidigt. Æggene befrugtes umiddelbart, svulmer derefter lidt op og flyder op/ned, til de når en vandmasse i hvilken æggets vægtfylde er neutral. Vægtfylden svarer stort set til almindeligt havvand (28-33 promille). I Nordsøens salte vand flyder æggene relativt højt i vandet, men i den ferske Østersø flyder æggene ofte dybt nede, i det salte bundvand. Ynglen klækker efter 3-5 uger. Lever først pelagisk, men søger efter 3-5 måneder ved en længde på 3-5 cm mod bunden ofte på lavere vand. Voksne fisk lever af såvel bunddyr (krabber, orme) som fisk (især sild og tobis). Store individer æder en del store fladfisk.

Fiske/madværdi:
Torsken er en af de økonomisk vigtigste fisk for dansk fiskeri. Det danske fiskeri efter torsk er stort set helt underlagt kvoter, fastlagt af EF. Fiskeriet på bestandene i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen deles således med andre EF-lande. I Nordsøen har den samlede årlige EF-fangst været faldende, siden starten af 1980'erne fra 273.000 tons i 1982 til 150.000 tons i 1988. I Skagerrak har den årlige fangst holdt sig nogenlunde stabil i samme periode på ca. 20.000 tons. I Østersøen (øst + vest) har udviklingen i de årlige fangster været faldende fra ca. 350.000 tons i 1982 til ca. 210.000 tons i 1988. Bortset fra bestanden i Skagerrak synes torskebestandene i tilbagegang siden 1986. Årsagen hertil er ukendt, men menes at være en kombination af kraftigt fiskeri og forurening. Især i indre danske farvande og Østersøen kan iltsvind ved havbunden måske have negativ indflydelse på overlevelse af æg og yngel. Andre vigtige torskebestande er også faldende i størrelse. Værst ser det ud for den tidligere meget store norske bestand af torsk i Barentshavet/Lofoten. Torsken er en populær sportsfisk i indre danske farvande. Især vinterfiskeriet i Øresund er berømt, med torsk op til 35 kilo. Men dette populære folkelige sports-fiskeri synes nu truet. Som spisefisk er torsken god. Den spises stegt, kogt eller saltet (klipfisk). Også rognen er velsmagende.
 
Fangstmetode
Torsken er en populær fisk blandt Danmarks mange lystfiskere. Den kan fanges fra land såvel som fra båd - på flue, blink eller bundsnøre. Det afhænger helt af tid og sted, hvad der er mest produktivt. Torsken kan fanges på bundsnøre med sandorm eller krabber på krogen. Flest fanges dog fra land på blink og kystwobler – eller pirk fra båd på dybere vand. Er torsken helt inde under land – typisk i aften- og nattetimerne – er den også et fint bytte for fluefiskeren, der satser på kraftige fluer. På dybt vand tages de fleste torsk under pirkefiskeri med kraftigt grej og 100-400 grams pirke. Én eller flere ophængere over pirken forøger fangstchancerne markant. Under vinterens målrettede fiskeri efter store gydetorsk, kan ophænger dog ikke anbefales.

Fredning
Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål
40 cm. (Nordsøen og Skagerak) 35 cm. (Kattegat, Bælterne og Østersøen)

Andre sprog...
Torsk	Dorsch	Torsk	Cod	Kabeljauw