Forside
Søg Fangster
Størst & Flest
Fiskearter
Statistik
Links
Kalender
Artikler
Fotos
Rapporter: 634
 
Artikler

Artikel type: Tips & Tricks
7. oktober 2006


Flue Tips

Billige rør til rørfluer:
Af Peter Rødsgaard Jensen.
De stribede fra Matas... Rør til rørfluer er ganske specielle, især når enderne brændes, så ruller kanten så fint. En anden ting er fleksibiliteten, der gør at de ikke flækker eller revner. Jeg har prøvet alskens plastrør, og er tit blevet ret skuffet, men til sidst blev jeg gjort opmærksom på ”De stribede fra Matas”. Disse rør er det tætteste, jeg hidtil er kommet på de ægte. Længden er ok, og tykkelsen er ca. 2,5 mm. Rørene opfører sig rigtigt når de brændes i enderne, samtidig er de så tilpas bløde at de ikke flækker så let. En sidste ting er prisen 200 stk. for 12 kr.

Belastning:
Af Peter Rødsgaard Jensen
Nu hvor bly er mere end et fyord, må man se sig om.
I denne til hvor bly er forsvundet ud af handelen, må man have erstatninger for dette. Den bedste og billigste erstatning er kobbertråd. Men kobbertråd er ikke bare kobbertråd, så man skal vælge den rigtige. Den kobbertråd jeg mest bruger, da den er relativt blød og ikke korroderer, kommer fra spoler fra div. elektriske apparater. Kobbertråden, der bruges i spoler er rimeligt blød, men den er også lakeret, så den bliver ved med at være ”Kobber”.



Opbevaring af tinsel og silke:
Af Tommy Olinsson
Silke og tinsel har det med at ville være alle andre steder end på spolen når der først er taget af dem.
Den bedste måde at undgå den slags rod på, er at opbevare hver spole for sig i små plast bøtter med låg.
Det kan fotohandleren hjælpe dig med, spørg efter de små klare bøtter til film. Prik et hul i siden med en varm stoppenål, træk materialet ud derud igennem.
Man kan skrive indhold med en tusch på plastbeholderen.

Afslutning af hovedet på fluen:
Af Tommy Olinsson
En del begyndere har problemer når de skal afslutte hovederne på deres fluer. Whipfinishen driller ofte og det kan være svært at lave knuderne (halvstik) i hånden.
Her følger så et trick, der gør det nemt at lave dem.
Du skal bruge en kuglepen til at lave knuden med. Læg pennen over tråden, nu skal du dreje kuglepennen, sådan at der kommer et tørn på tråden (den skal snos en gang) nu sætter du pennespidsen ned over krogøjet og lader løkken glide af pennens spids. Så har du din knude. Repeter det to-tre gange.

Fluevask:
Af Jens Sund
Hvert år når sæsonen slutter, vasker jeg mine fluer i lunken opvaskevand. Du får dem derved affedtet og gjort rene, og dine fluer får en livlig gang igen.

Flueæske:
Af Jens Sund
Kender du den med, at du møder en anden fisker ved åen, og så skal du lige se fluen over alle fluer og rykker 200 små kasser op af lommen?
Her er  ideen:
Du tager en af ungernes Walt Disney film og rykker omslaget ud, det samme med båndet, så finder du et flot billede i et fiskeblad eller lignende og bruger som omslag.
Et tyndt stykke skumgummi i bunden og du har en fin flue kasse, og der er plads til mange fluer. Ok, det er hverken Sage, Loop eller en metalkasse, men den er funktionel.

Frysning af fjer og hår:
Af Jens Sund
Her er et lille fif som jeg bruger. Når man finder fjer eller får hår af en jæger eller lignende så skal man putte det i fryseren i en dags tid. Dette gøres for at få alt utøj dræbt, eller hvad der kan være i fjer og hår. Det er jo da en skam hvis alle de andre fluer går til pga. utøj.

Tommy Olinsson har en supplerende bemærkning:
Lige en kommentar til indlægget fra Jens Sund. Jens nævner meget klogt at man bør fryse sine materialer før brug. Desværre er en gang frysning ikke nok. Eventuelle dyr vil fryse, men desværre kan eventuelle æg sagtens overleve frysning, hvilket betyder at materialerne skal to gange i fryseren, med to-tre dages mellemrum.

En noget nemmere måde at behandle materialerne på, er at komme dem i microbølgeovnen i ca. 20 sekunder ved fuld effekt. Så er der intet levende tilbage i de materialer

Vask af materialer:
Af Tommy Olinsson
Som udgangspunkt er alle materialer møgbeskidte når du køber dem.
Fyld opvaskebaljen med varmt vand og lidt opvaskesæbe. Heri lægges materialerne, skvulp lidt med vandet, du ser hurtigt om materialerne er rene.
Gentag vaskeprocessen indtil vandet forbliver rent. Herefter skylles med lunkent vand. Materialerne tages op og presses frie for vand. Hænges op på tørresnoren og drypper af til dagen efter. Materialerne kan tørres med en hårtørrer. Hår materialer kan med fordel skylles med en gang hårbalsam efter vask.

Lige et tricks der handler om muddlerfluer:
Af Tommy Olinsson
Når man laver cigarer eller andre muddlerfluer med lange kroppe, kan det være lidt svært at klippe dem pænt og jævnt.
Her er et godt trick. Først klippes fluen i firkant, herefter i ottekant. Til sidst klippes enderne spidse.
Når fluen er færdigstudset, brænder man den med en lighter, for at lave en pæn glat overflade.
Efter brændingen, børstes fluen med en kortklippet tandbørste.

Et lille trix til dobling af hackler:
Af Tommy Olinsson
Når man skal binde palmerfluer, er det en fordel at doble hacklet inden indbinding. En nem måde at gøre det på, er at tage en klods af flamingo. Ca. 10 cm x 5 cm x 2 cm.
På den lange led, skæres en rille ca. 10 mm dyb. Når hacklet skal dobles, holdes i spids og bund af hacklet og det trækkes lodret ned i rillen. Herved trækkes alle fibre over på samme side af stammen og er lige til at binde på.

Stærk bindetråd:
En stærk bindetråd er en forudsætning for at man kan få et godt resultat når man bygger en muddlerflue. Hvis man bruger en ”normal” bindetråd har man ofte det problem at bindetråden springer når man strammer hårene til.
Her er et lille fif til at undgå dette. Brug 0,12 Fireline, den kan man ikke springe. Derudover kan du også bruge stangbeviklingstråd.

Billige selvklæbende øjne og rejeøjne:
Hvis man lige syntes at de selvklæbende øjne til at sætte på diverse kyst - og geddefluer er en tand for dyre, er her et forslag som jeg læste om engang.
Vedkommende havde noget selvklæbende folie af den slags til at sætte på hjemmelavede blink og en ganske almindelig hullemaskine, som vel nærmest er en helt almindelig del af et hjem.
Når du har klippet øjnene ud laves pupiller med sort lak eller vandfast tusch.
Hvis man skal bruge øjn til rejefluer kan man bruge fiskesnøre i str. 0,25 – 0,40. Man klipper nogle stykker snøre i en passende længde, som så brændes i den ene ende. Jo tyndere line jo mere levende er øjnene i vandet.
Den brændte ende dyppes nu i lak og farvevalget er jo op til én selv.

Dubbingbørste:
Hvis du har en aflagt tandbørste kan du nemt få en gratis dubbingbørste. Hårene klippes af til ca. halv størrelse og du har en fin dubbingbørste. En anden mulighed er at klæbe et stykke velcrobånd på en af de der forvoksede ispinde som lægen stikker ind i munden på én. Du kan også klæbe velcroen på bagsiden af tandbørsten

Hår i øjet?
Når man har bundet vingen på fluen sker det sommetider at vingen (hårene) rager for langt ud i krogøjet. Det kan være en ret irriterende opgave at få løst. Men der er en effektiv måde at klare problemet på: Varm en dubbingnål op over en lighter eller stearinlys og stik den ind i krogøjet. Derved brændes hårenderne væk. 
 
Hentet fra Flueæsken



Til TopUdskriv artiklen






© Copyright Helle