|
|
Artikler
Artikel type: Udtryk
Fiske udtryk
A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V Å
A.
AFTM-systemet
Et system, der er udviklet af amerikanske grejfabrikanter. Man vejer de yderste 9,15 meter af fluelinen, og vægten afgør hvilken klasse, linenhører til. AFTM-klassen er angivet på både line og stang og skal passe sammen. Klasse 4-6 passer til let fiskeri med nymfe og tørflue. Klasse 7-8 til havørredfiskeri i å og ved kyst. Klasse 9-10 til havørred- og laksefiskeri i åen.
Agnnål
Redskab, der bruges til at montere en død agnfisk, som man ønsker at trolle med efter båd.
Aktion
En stangs aktion fortæller, hvor langt ned i stangen den bøjer under belastning. En stang med topaktion bøjer fortrinsvis i den øverste del af stangen, mens en stang med helaktion bøjer helt ned i håndtaget.
Attraktor
Et blink eller spinnerblad der anvendes til at lokke fisk hen til en anden agn, kaldes en attraktor.
B.
Badekarret
Ved kysten er der ofte et lavvandet område med mørk bund indenfor første revle. Dette område kaldes ofte for "badekarret". Her kan der ofte være havørrder.
Bagvand
I vandløb er der steder, hvor strømmen nærmest går i stå eller løber modsat hovedstrømmen. Sådanne steder kaldes bagvand.
Bankstick
Jordspyd, der bruges til at holde stangen under karpefiskeri.
Bidindikator
Ved fluefiskeri med nymfe bruges ofte en bidindikator, der gør det lettere at se, når en fisk hugger. Indikatoren, der er flydende, sættes fast på forfanget. Kan kan være lavet garn, kork, skumplast el.
Bidmelder
Under karpefiskeri bruges ofte bidmeldere, der kan være mekaniske eller elektroniske. Den elektroniske giver et lydsignal, når linen bevæges.
Bivvy
Parasol eller telt, hvor man overnatter under karpefiskeri.
Blindkast
Blindkast er de kast, man laver med fluestangen, hvor linen blot holdes i luften uden at der laves et egetlig fluekast ud på vandet. Når man blindkaster ved at føre stangen frem og tilbage, gør man ofte linen længere (skyder linen) og slutter af med at lave selve kastet.
Blåmænd
Store stallinger kaldes ofte "Blåmænd".
Boilies
Dejkugler, der bruges ved karpefiskeri. Kugler koges, så de bliver hårde. (Koge hedder "Boil" på engelsk, heraf navnet). De kan købes færdiglavede, men man kan også lave dem selv.
Brakvand
Brakvand er vand, der har en lav saltholdighed. Det findes, hvor ferskvand løber ud i havet og blandes med det salte havvand. Det findes derfor blandt andet i fjorde, hvor et vandløb har sin udmunding. Fisk som aborrer og gedder klarer sig udmærket i brakvand, blot det ikke bliver for salt.
Bulefiskeri
Havfiskeri, hvor båden ved hjælp af ekkolod finder en stime fisk, der aftegner en "bule" på loddet. Når båden ligger lige over bulen, starter fiskeriet. Metoden bruges ofte ved torskefiskeri om vinteren.
C.
Caddis
Betegnelse for fluer, der efterligner vårfluer i forskellige stadier.
Casting
Sport, hvor det handler om at kaste langt eller præcist med flue- eller spinnestang.
Catch and release
Når fiskene som princip eller i kraft af lokale regler genudsættes efter fangsten, taler man om "Catch and release-fiskeri".
D.
Dappefiskeri
Teknik ved medefiskeri, hvor man fisker efter fisk man ser i overfladen. Agnen kan f.eks. være brød.
Dobbelttaperet
En flueline, der er tykkest på midten og spidser til (taperer) i begge ender, kaldes dobbelttaperet (DT)
Dobbelttræk
Fluekasteteknik, hvor linen tilføres kraft ved træk med hånden i forbindelse med både frem- og bagkast.
Dodger
Stor, blank attraktor, der anvendes ved dybdetrolling. Dodgeren tiltrækker fisk, der derefter hugger på selve agnen, der kan være en mindre fisk.
Downrigger
Et apparat, der bruges under trollingfiskeri. Et tungt lod for enden af en wire fører en let agn ned i en ønsket dybde. Fiskelinen fastgøres i en klemme, og ved hug trækker fisken linen ud af klemmen.
Dubbing
Forskellige former for naturlig eller syntetisk uld, der bruges til kroppe på fluer.
Døgnflue
Insekt, der lever det meste af sit liv i vandet som nymfe, men som forår eller sommer klækker og bliver til et flyvende insekt. Lever sådan i kort tid, til den har parret sig, hvorefter den dør. Mange fluer af nymfetypen efterligner det vandlevende insekt, mens mange tørfluer efterligner døgnfluen, når den er klækket.
Dørgefiskeri
At dørge er det samme som at trolle og betyder blot, at man trækker sine agn efter en båd.
E.
Efterfølger
En ørred, der følger efter agnen uden at hugge, kaldes ofte en efterfølger. Fisken kan følge efter agnen i lang tid, og passer man ikke på, bliver den til sidst skræmt, når den opdager fiskeren. Et hurtigt spinstop kan nogen gange få fisken til at hugge.
Ekkolod
Et apparat der ved hjælp af lydbølger kan give at billede af, hvad der foregår under båden. I gamle dage kunne det kun måle dybden (det er stadig den vigtigste funktion for ikke-lystfiskere). I dag ser ekkoloddets skærm næsten ud som en GameBoy i overstørrelse. Ud over dybden angivet i tal kan man se, om det er stenbund eller sandbund, om der er fisk under båden, hvor tæt de står, om der er flere, og om de er store. Det kommer kun an på, om man kan gennemskue det, som ekkoloddet viser på skærmen!
Elektrofiskeri
Når man skal undersøge fiskebestanden i et vandløb, bebytter man sig ofte af elektrofiskeri. En elektrode føres ned i vandet og der skabes et spændingsfelt, der kortvarig lammer fiskene, så de kan fanges i et net. Fiskene kommer hurtigt til sig selv igen og kan efterfølgende genudsættes i vandløbet. Metoden bruges også til fangst af store gydemodne havørreder, der stryges for øg og sæd. Derefter klækkes fiskene i et klækkeri og udsættes senere i vandløbet. Elektrofiskeri kræves uddannelse og må kun udføres efter tilladelse fra myndighederne.
F.
Farvet ørred
Mange ørreder bliver om efteråret kønsmodne og begynder at skifte udseende. Havørrederne, der før var helt sølvblanke, bliver nærmest kobberfarvede. Man siger, de bliver farvede. Hannerne får desuden kæbekrog.
Fastspolehjul
Som navnet siger, har hjulet en spole, der sidder fast. Linen føres på hjulet med en bøjle, der drejer rundt. Da linen trækkes af hjulet i store løkker, kommer der en vis modstand i stangens øjer under kastet. Hjulet er derfor bedst til tynde liner.
Ferrule
De dele, der skubbes ind i hinanden, når en stang samles, kaldes en ferrule.
Fiskeimitation
Agn, der forsøger at efterligne udseende og/eller besvægelser hos en byttefisk.
Fiskekort
Hvis man vil fiske i ferskvand, skal man ofte - ud over et fisketegn - have et fiskekort. Den, der ejer jorden ned til en å eller sø, er indehaver af fiskeretten. Denne fiskeret lejes ofte ud til en forening, som så uddeler fiskekort til foreningens medlemmer. I mange tilfælde kan andre købe sig ret til at fiske, ved at købe et dagkort, der giver ret til at fiske en dag i åen eller søen.
Fiskepleje
Fangst af moderfisk, strygning af fiskene, klækning og opdræt af fisk og endelig udsætning af fisk i vandløb, søer eller hav kaldes samlet for fiskepleje.
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen er den offentlige myndighed, der skal holde øje med, at fiskeriloven overholdes. De skal bl.a. kontrollere at lystfiskere har fisketegn, at garnfiskere sætter deres garn lovligt og ikke fisker med for mange garn, at erhvervsfiskerne ikke kommer i havn med undermålsfisk og ikke fanger mere, at deres kvoter giver dem lov til.
Fisketegn
Alle mellem 18 og 65 år skal have et fisketegn for at kunne fiske i Danmark. Et Fisketegn koster 100 kr. om året (2003) og pengene, der kommer ind, går bl.a. til udsætning af fisk og forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.
Flydedragt
Heldragt, der bruges ved fiskeri fra båd på hav eller sø. Ligesom en redningsvest kan bære personen oppe, hvis vedkommende falder i vandet.
Flydering
Oppustelig gummiring, der kan bære en person og således bruges til fiskeri langs kysten eller i søer. Fiskeren har waders på og sidder i en sæde lige under vandoverfladen. Fiskeren har svømmefødder på og kan ved hjælp af dem styre og få fart på flyderingen.
Flådstop
Et flådstop, der sættes på linen, bestemmer hvor meget line, der trækkes igennen selve flåddet, og dermed hvor dybt agnen fisker.
Forfodring
Man forfodrer, når man kaster foder i vandet inden eller under medefiskeri for at tiltrække fiskene til fiskepladsen.
Fredfisk
Fiske, der i modsætning til rovfisk, ikke lever af at spise andre fisk. Spiser derimod plankton, smådyr, orme, planter mv.
Fredningsbælte
Område, hvor man ikke må fiske. Findes bl.a. ved vandløbenes udmunding i havet.
Friktion
Friktion betyder modstand. Når man kaster med fastspolehjul ønsker man at undgå friktion for at forøge kastelængden. Friktionen opstår bl.a. når linen trækkes over spolekanten, og jo mindre line, der er tilbage på hjulet, des større friktion.
Fronthackle
Hackle, der sidder forrest på fluen lige bag krogøjet.
G.
Grønlænder
Små blanke havørreder omkring mindstemålet kaldes ofte for grønlændere. De er ikke blevet kønsmodne, men i deres første år i havet har de nået op omkring mindstemålet på 40 cm, og de svømmer ofte rundt i flokke. Kystfiskeren kan træffe dem, når de jager på lavt vand langs kysten, og ofte kan man også fange dem på de nederste dele af åen, hvor de trækker op, når der bliver koldt i havet. Vær opmærksom på både mindstemål og fredningstider i ferskvand.
Gaf
En gaf er det samme som en fangstkrog og bruges når fisk skal landes. Specielt på turbådene bruges en gaf, når torsk skal op i båden. Da krogen trækkes ind i fisken, vil den sjældent kunne genudsættes.
Garnfri Zone
Langs de fleste danske kyster er der en zone på 100 m fra land, hvor der ikke må fiskes med nedgarn. Der må derimod godt fiskes med ruser.
Genudsætning
Fisk, der ikke kan overholde mindstemålet for arten, skal genudsættes. Hvis fiskene overholder mindstemålet er det i øvrigt op til den enkelte om man vil genudsætte de fisk man fanger.
Gennemløbsagn
Blink eller pirke med et hul igennem. Linen trækkes gennem hullet, og krogen bindes efterfølgende på.
Glideflåd
Et flåd, der glider frit på linen. Ned til agnen, når man skal kaste, og op til stoppet, når man fisker. Stoppet kan sidde mange meter oppe ad linen, da det ikke hænger fast i fiskestangens øjer, når man kaster, og derfor kan spoles helt op på spolen. Med et glideflåd i passende størrelse kan man let flådfiske på mere end 10 meters dybde.
Glidetackle
Et tackle, hvor krogen er sidst, og loddet er placeret mellem krogen og fiskeren. Fidusen er, at linen kan glide frit gennem loddet. Således mærker fisken ikke modstand fra loddet, når den svømmer med agnen. Til gengæld mærker fiskeren, at fisken trækker i linen! Bruges til mange slags fiskeri, eksempelvis vragfiskeri, ålefiskeri og karpefiskeri.
GPS-navigator
"Global Positioning System." Et navigationsapparat, der ved hjælp af satellitter kan bestemme en position (bestående af længdegrad og breddegrad) inden for få meters nøjagtighed. En stor fordel til at (gen-)finde en god fiskeplads, når man bådfisker, på havet såvel som på søer. Systemet er udviklet af USA´s hær.
Grøde
Vandplanter. I vandløb skæres grøden væk et par gange om året.
Gydning
Når fiskene afgiver deres rogn og sæd, siger man at de gyder. Det er meget forskelligt fra art til art, hvor og hvornår gydningen finder sted.
H.
Hackle
Når en fjer i forbindelse med fluebinding drejes omkring en krog dannes et hackle.
Hugrefleks
Fisk handler ofte ud fra deres reflekser. Det gælder også, når de hugger efter en agn.
Høl
Dybt parti i et vandløb. Er ofte standplads for store fisk.
Høfde
Stensætning ud fra stranden. Har til formål at beskytte kysten mod havets nedbrydning.
Hårvinge
Vinge på flue. Består af hårmaterialer i modsætning til fjervingede fluer, hvor vingen består af fjer.
Intermediate
Bruges som betegnelse for liner eller agn, der er langsomtsynkende.
I.
IGFA
"International Game Fishing Organisation." En verdensomspændende lystfiskerorganisation der bestyrer den officielle liste af verdensrekorder for lystfiskeri. Både rekorder delt op efter linens brudstyrke og Over All-rekorder. Lineklasserekorderne registreres efter brudstyrke i engelske pund (lbs = 454 gram): 3 lbs, 6 lbs, 12 lbs, 20 lob, 30 lbs, 50 lbs, 80 lbs, 130 lbs og endelig Over All, det vil sige størst uanset lineklassen. Dette system bruges særligt til at klassificere pirkestænger, hvor man ellers normalt bruger kastevægt (og aftm for fluestænger). Principielt findes en pirkestangs "lbs-klasse" ved at belaste en vandret fiskestang med den vægt det kræver at få den til at pege lodret ned. Den vægt det kræver (i lbs) er lig med stangens testkurve. 20 lbs - 30 lbs er det mest anvendte i Danmark.
Igle
Dyr, der lever i ferskvand og er et vigtigt fødeemne for mange fisk.
Iltsvind
Når iltindholdet i vandet når under et bestemt lavt niveau taler man om iltsvind. Iltsvind har de senere år ramt store havområdet om kring Danmark. Hovedårsagen er tilførslen er næringsstoffer, der betyder en voldsom algevækst. Når algerne dør, opbruger de ilten i forbindelse med deres nedbrydning.
Jig
En enkeltkrog, hvor den forreste del er støbt ind i en vægtbelastning, mens selve krogskaftet er nøgent. Krogbøjningen vender opad. Krogskaftet monteres oftest med et gummidyr, der har en blød bevægelig hale på samme længde som kroppen. Med sin kompakte opbygning kaster den langt og søger hurtigt mod bunden. Med den opadvendte krogbøjning kan den fiskes hoppende på bunden uden at sætte sig fast.
K.
Kaning
Når man ude ved kysten vil lande sin fisk, kan man kane den på land. Det foregår ved, at man udtrætter den og strækker den ind til land. Til sidst ligger den i strandkanten, og når den slår med kroppen, kan man få den helt op på land. Hvis der er bølger, kan man benytte deres kraft til at få fisken ind. Metoden egner sig bedst til en strand uden for mange store sten. Se billedserien af fisk, der kanes på land.
Kasteside
På en turbåd kaldes de to sider af skibet for henholdsvis kaste- og pirkesiden. Kastesiden er i den retning skibet driver når det ligger stille mens man driver for vind og strøm. Sænker man lige ned i kastesiden vil linen gå ind under båden, og man kan miste grejet i skibets skrog. Normalt for man vinden i ryggen i kastesiden.
Klumpline
Et andet navn for en WF-flueline. Altså en line, hvor vægten ligger som en klump i den forreste del af linen.
Knob
En fartbetegnelse til søs, lig med sømil pr. time. Hvor en bil på land kan køre 60 km i timen, så kan et skib f. eks. sejle 7 knob. De 7 knob betyder faktisk 7 sømil i timen. En sømil er 1852 meter. 7 knob er altså 7 gange 1852 meter i timen = cirka 13 km i timen.
L.
Linefører
Den del af et multihjul, der fører linen fra side til side på spolen, når man spinner linen ind. Lineføreren drives af en "snegl", der også kaldes en evighedsskrue. Når lineføreren er vandret fra den ene gavl (siden af hjulet) til den anden gavl er der normalt spolet ca. 3 meter line ind eller ud. Kender man sit hjul, ved man også, hvor dybt man fisker. Særlig godt ved sildefiskeri.
Leopard-bund
En plettet bund, der består af områder med sten, sand, grus, tang og ålegræs kaldes ofte leopard-bund.
Legerstang
Medestang, der er beregnet til fiskeri med let bundtackle. Har halvaktion og et typisk 9-11 fod lange.
Løbering
På fluestænger bruges som regel løberinge i stedet for almindelige øjer. Det gælder dog ikke det nederste øje, som kalds skydeøjet.
M.
Majflue
Den største art af døgnfluerne. Klækker som regel sidst i maj eller først i juni.
Matchstang
Lette medestænger med topaktion til fiskeri med et let flådtackle. Typisk 12-14 fod lange.
Mende
At mende er at "flytte" den flydende flueline i en bue, ved at svirpe let med stangspidsen. Nedstrøms mendning bruges til at få mere fart på fluen og opstrøms mendning bruges for at tage farten af fluen og lade den synke.
Modhug
Når en fisk hugger, giver man modhug ved at trække hårdt i stangen, så krogen sættes fast. Modhug er ikke altid nødvendigt. Bruger man fletline, eller hugger fisken på kort line, vil den ofte kroge sig selv.
Muddler
Flue med et kraftigt hoved af tilklippede hjortehår.
Multihjul
Egentlig multiplikatorhjul. I gamle dage fandtes der kun en slags fiskehjul; et centerpinhjul. Et normalt fluehjul er i princippet sådan et. Når man drejede håndtaget en omgang drejede spolen også en omgang (præcis som på en trehjulet cykel). Da man opfandt et hjul med udveksling, kunne spolen dreje flere gange, når håndtaget blev drejet en gang (ligesom en rigtig cykel, her drejer baghjulet flere gange når man træder pedalerne rundt en gang). Dette kan man kalde at multiplicere håndtagets omdrejning. Deraf navnet multiplikatorhjul, eller i daglig tale: Multihjul.
Muslingebanke
Ved kysten dannes der flere steder små rev, der er tæt besat med muslinger. Fødemængden er stor på disse mulingerev eller -banker, og det tiltrækker ikke mindst havørreder.
Mysis
Mysis er små krebsdyr, der ofte optræder i store mængder tæt på kysten.
Mågesjov
Et fænomen, hvor flere (ofte en stime) rovfisk har jagtet en stime byttefisk så tæt på overfladen at mågerne, eller andre fugle, kan fange småfiskene ved at dykke ned i vandet. Et tydeligt tegn på, at der her er aktive, og dermed meget hugvillige, rovfisk på æderov.Fænomenet ses typisk i forbindelse med makrelfiskeri på havet og aborrefiskeri ved søerne.
Måler
En torsk på mindst 10 kg kaldes tit en "måler". Bruges også om andre arter: Måler-sej, måler-lange.
N.
Nedgænger
En ørred, som har tilbragt hele vinteren i åen i forbindelse med gydningen, kaldes en nedgænger eller en nedfaldsfisk. Sidst på vinteren eller først på foråret træker den mod havet, og på det tidspunkt er den tynd og har ofte sår på finnerne efter gydningen. Den er sulten og derfor et let bytte både i åen og ved kysten, men den er sjældent værd at spise.
Nymfe
En nymfe er et vandlevende insekt, som senere klækker og bliver til et flyvende et insekt. Det gælder f.eks. døgnfluer og guldsmede. Fluer, der efterligner disse vandlevende insekter, kaldes også nymfer.
O.
Omsætningsforbud
Det er kun tilladt for erhvervs- og bierhvervsfiskere at sælge (omsætte) deres fangst. Fritidsfiskere må ikke sælge deres fangster. De er omfattet af omsætningsforbudet. Det samme gælder selvfølgelig sportsfiskere.
Opgænger
En havørred, der trækker op i åen for at gyde, kaldes en opgænger. Lige når den trækker op, kan den være næsten blank, men senere bliver den farvet og hannerne får kæbekrog. Mange åfiskere forsøger at fange disse opgængere fra de første fisk trækker op i maj og frem til fredningen sidst på året.
Ophænger
En ophænger er en flue eller en lille agn af gummi, der sættes lidt ovenfor blinket eller pirken.
Overspringer
En del havørreder vælger at springe en gydning over. I stedet for at trække op i åen bliver de i havet. De bliver i farvede, men er fortsat blanke og tager stadig føde til sig. De er kystfiskerens mest eftertragtede bytte.
P.
Palmerhackle
Et palmerhackle strækker sig fra fluens hoved til dens hale i modsætning til et fronthackle.
Paravane
Apparat, der ved træk fra en båd, arbejder sig ud til siden. Kan bruges under trollingfiskeri til at føre en agn væk fra båden.
Paternostertackle
Et tackle med et lod for enden af linen og flere korte liner med kroge ud fra hovedlinen som på de almindelige fladfiskeforfang.
Pelagiske fisk
Fisk som f.eks. sild og makrel, der lever frit i vandmasserne i modsætning til bundfisk, der lever ved bunden. De fleste pelagiske fisk er stimefisk; det gælder dog ikke fisk som havørred og laks.
PE-line
En linetype, der i modsætning til nylonliner er helt uelastisk. Tillige er disse liner ekstremt stærke. Således har eksempelvis en "fire-line" med en tykkelse på 0,17 mm en brudstyrke på 10,2 kg, mens en traditionel nylonline på 0,25 mm har en brudstyrke på 3- kg. Fisker du med en PE-line og får bundbid, må du ALDRIG prøve at trække i linen med hænderne. Linen skærer værre end en osteklinge. Sno ALTID linen om en kæp, en flaske, en priest eller tilsvarende. Er uheldet ude på en turbåd kan linen sagtens skære en finger eller to af!!! PE-liner er fantastisk til nogle former for fiskeri: De er så tynde, at man kan fiske på store havdybder og samtidig så uelastiske, at man kan mærke sin agn selv med 200 meter line ude. Til gengæld er den uelastiske line en ulempe med en normal pirkestang på "normale" havdybder. En 10-kilos torsk, der rusker med hovedet på 20 meters dybde, rusker krogen af, når hverken linen eller pirkestangen kan give efter hurtigt nok! Her mangler man nylonlinens elastiske egenskaber. Kort sagt: Kort line - blød stang. Lang line kraftig stang. Eller: Kort line - nylon. Lang line - PE-line.
Pimpelstang
Lille stang, der bruges til isfiskeri.
Plankton
Små planter og dyr, der er vigtig føde for krebsdyr og småfisk.
Polestang
Lang stang uden hjul til medefiskeri. Linen fastgøres til et øje i spidsen af stangen.
Pool
Område i et vandløb, hvor vandløber breder sig ud og bliver dybt.
Premiere
Første dag efter en frednings ophør, kaldes ofte for premieren. Der er f.eks. geddepremiere d. 1. maj.
Priest
Det engelske ord for den "kølle", man benytter til at aflive fisken ved at slå den i hovedet. I princippet kan man bruge en tyk gren, eller købe en priest med mahogniskaft og messinghoved. De virker begge lige godt. Husk altid også at skære halsen over, når du afliver fisken, så blodet kan løbe fra.
R.
Revle
Langs mange åbne kyster dannes der revler, der er sandbanker, der løber parallelt med land. Der kan ofte vadefiskes fra den første revle.
Rib
Typisk oval tinsel eller tråd, som forstærker fluekroppen i 4-5 brede tørn.
Rig
Moderne ord for et færdigt forfang eller sammensætningen af krog, forfang og eventuelt lod og flåd.
Rullekast
Fluekast uden bagkast, hvor vandmodstanden bruges til at spænde eller lade stangen. Bruges til at løfte linen fri af vandet og steder hvor der ikke er plads til bagkast.
Rykfiskeri
En ulovlig, og ulækker form for "fiskeri". Dette er ikke en vejledning, men der benyttes overdimensionerede kroge bundet på linen foran en pirk eller lod. Denne indretning kastes hen over fisken, hvorpå man med kraftige ryk forsøg at flå en krog ind i fisken. Oftest opnår man kun at flå siden op på fisken, hvorpå den langsomt og pinefuldt dør. Mest omtalt er rykfiskeri efter hornfisk.
Rød Haveflue
Lystfisker-slang for en regnorm.
Rørflue
Flue, der bindes på et rør i stedet for en krog. Linen trækes gennem røret, hvorefter krogen bindes på. Der bruges som regel dobbelkrog eller trekrog.
S.
Saltholdighed
Saltholdigheden - eller mængden af salt i havvandet - er ikke den samme overalt i de danske farvande. Fjordområder har generelt en lavere saltholdighed end de åbne havområder. Desuden er saltholdigheden større i Nordsøen end i Kattegat og i Østersøen er endnu mindre. Kommer man et stykke op langs den svenske kyst til Blekinge lever fisk som aborre og gedde fint i havet, fordi saltholdigheden er meget lav.
Shooting Head
Det engelske ord for Skydehoved. Se nedenfor.
Sidelinje
Fiskens sidelinje er et sanseorgan, der kan registrere trykændringer i omgivelserne.
Sildeæder
Stor havørred eller laks, der lever omkring sildestimerne i havet og æder sig stor og fed i sild.
Sinktip
Nogle flydende flueliner har en spids, der er synkende. Man kalder det en sinktip.
Skydehoved
Den yderste tunge del af en flueline, som kobles sammen med en tynd skydeline. Skydehovedets vægt skal være nøje afpasset til stangen.
Skydeline
Den tynde line, der kobles på et skydehoved. Når man kaster med fluestangen, siger man at man "skyder" linen. Det betyder, at man får det tunge skydehoved til at trække den tynde skydeline efter sig i et langt kast.
Slagline
Hvis man belaster sin line meget i kastet, kan man sætte et stykke kraftigere line yderst. Det kaldes en slagline.
Smolt
Når ørreden er et eller to år gammel, ændrer den udseende. Den bliver blank og begynder at trække mod havet. Det sker i løbet af nogle få uger i foråret. Man siger, at den smoltificerer, og man kalder fisken for en smolt. Nogle ørreder bliver dog i vandløbet som bækørreder.
Specimenfiskeri
Målrettet fiskeri efter de største fisk indenfor en art.
Spent Spinner
Når døgnfluer dør efter 1-2 døgn som flyvende insekt, falder de ned på vandet og kaldes så for en "spent spinner". De er her et nemt bytte for fiskene.
Spinflue
Hvis man fisker med flue med spinnegrej, siger man, at man fisker spinflue. Man monterer er synk nederst og lidt oppe sider fluen på et stykke line.
Splithagl
Små hagl, der kan klemmes på linen som synk.
Springlag
I juni og juli kan der på de store søer dannes springlag. Dette er en barriere mellem det varme overfladevand og det kolde bundvand. Efterhånden som tiden går bliver vandet under springlaget iltfattigt og der vil derfor ikke være mange fisk at hente under springlaget. I overfladevandet vil temperaturen ofte være høj og selvom iltindholdet er højere vil rovfiskene ikke trives her. Til gengæld kan fiskeriet i springlaget, lige over eller under være ganske givende.
Springring
De ringe, der sidder på et blink og som krogen monteres på, kaldes springringe.
Splitcane-stænger
Fiskesænger, der er lavet af 6 trekantede bambusstykker, der limes sammen.
Spærring
I mange vandløb er der spærringer. Det kan være i form af dæmninger ved vandkraftværker eller hvor dambrug stemmer vandløbene op for at tage vand ind til dammene. Spærringer er er stort problem for fiskearter som laks og ørred, der vandrer mellem vandløb og hav.
Standfisk
En fisk der indtager en bestemt standpladsover længere tid, kaldes ofte en standfisk.
Stenrev
Steder i havet, hvor store bunker af sten ligger samlet, kaldes stenrev. De er meget mange arter af planter, dyr og fisk ved stenrevene. Desværre er mange rev forsvundne, fordi man har fisket stenene op for at bruge dem til f.eks. havnemoler.
Streamer
En flue, der er langstrakt og ofte efterligner en lille fisk, kaldes en streamer.
Stryg
Et stryg er en lavvandet, hurtigstrømmende del af et vandløb.
Strømlæ
En stor sten eller en pæl kan give strømlæ i et vandløb.
Svømmeblære
Mange fiskearter har en svømmeblære, der er fyldt med luft. Blæren giver fisken opdrift, så den nærmest bliver vægtløs i vandet. Makrellen har ingen svømmeblære og må derfor altid svømme for ikke at falde til bunds.
T.
Trollingfiskeri
Fiskeri, hvor man trækker en eller flere agn efter en båd. Hvis agnen trækkes ned i vandet ved hjælp af en downrigger, taler man om dybdetrolling.
Tapering
Når en line tilspidser (bliver tydere over en vis længe) siger man, at den taperer eller har en tapering.
Tat
Redskab til ålefiskeri. Regnorm trækkes på en kinesertråd. Et stykke ståltråd bruges som nål. Når man har et par meter ormetråd samles den i små løkker. For neden fastgøres et lod, og tatten fastgøres med en snor til en kraftig stang. Tatten sænkes ned i vandet, og når en ål bider på, trækkes den i et jævnt tag op i en båd eller en balje. Ålens bagudrettede tænder hænger fast i tråden, og med lidt behændighed kan man få den op i båd eller balje.
Tidevand
Vandstandens skiften ved mellem høj- og lavvande kaldes tidevand. Tidevandet er tit årsag til kraftig strøm.
Trådholder
Redskab til fluebinding. Holder fast på rulen med bindetråd.
Turbåd
Fra mange havne langs de danske kyster kan man komme på fisketur med en turbåd, af nogle også kaldet en kutter. En turbåd er et skib, der er godkendt til at sejle med passagerer (lystfiskere) i de danske farvande. Mest kendt er nok turbådene i Øresund og dem, der sejler til Det Gule Rev. Men overalt i Danmark er der ikke langt til nærmeste turbåd, måske undtagen Læsø. Fælles for dem alle er, at man skal bestille plads i forvejen. Ved pladsbestilling kan man få oplyst sejltider, samt oplysninger om det fiskeri der udøves om bord. Det er MEGET forskelligt fra skib til skib, selv om de sejler fra samme havn.
Tørflue
Flue, der er bundet, så den flyder på vandet.
U.
Udveksling
Udvekslingen eller gearingen på et hjul siger noget om, hvor mange gange spolen drejer rundt, når man drejer én gang på håndtaget. En udveksling på 1:4 fortæller, at drejer man en gang på håndtaget, drejer spolen 4 gange. Høj udveksling betyder hurtig, men tung indspinning. Præcist som at cykle i højt gear.
Udsætningsplan
Danmarks Fiskeriundersøgelser laver udsætningsplaner, der bestemmer hvor mange fisk, der må udsættes i en sø, i et vandløb eller i havet.
Ulovlige garn
Garnredskaber kan på flere måder være ulovlige:
- de kan stå i den garnfrie Zone, som ved de fleste kyster strækker sig 100 m ud fra land.
- de kan stå i fredningsbæltet ved et vandløbs udløb i havet
- de kan mangle mærker, der fortæller hvem der ejer garnet og at der er betalt licens
Underhåndskast
En kasteform, som er velegnet til kastefiskeri fra turbåd. Selve kastet foretages foran kroppen - ud over rælingen - ved at bevæge stangen ned og op, i stedet for sidelæns tilbage og frem.På denne måde er det nemt at styre retningen på sit kast, og man generer ikke sidemanden som ved sidekast, eller risikere at hive hatten af fiskeren på den anden side af båden som ved overhåndskast. Med en smule øvelse kan man kaste langt på denne måde.
Undermåler
Fisk, der ikke kan holde mindstemålet.
UL-fiskeri
Fiskeri med ultra let grej.
V.
Vandløbsrestaurering
Når man prøver at genskabe de tidligere naturlige forhold i et vandløb, siger man, at man restaurerer vandløbet.
Vandpleje
Når foreninger arbejder med at forbedre forholdene i søer og vandløb ved f.eks. at udlægge gydegrus og sten, kaldes det vandpleje.
Vandsøjlen
Et udtryk, der beskriver højden (eller dybden) mellem overfladen og bunden. Eksempelvis er midt i vandsøjlen altid midt mellem bunden og overfladen. På 30 meters dybde er det altså 15 meter nede, mens det på 10 meters dybde kun er 5 meter nede. Udtrykket bruges især til at beskrive hvor dybt (i vandsøjlen!), der skal fiskes efter fisken.
Vejepose
Pose, der bruges, når man på en skånsom måde skal veje en fisk. Bruges især ved medefiskeri.
Vragfiskeri
Havfiskeri udøvet omkring et skibsvrag, ofte udøvet fra opankret skib. Gamle skibsvrag kan virke som en oase for alle slags fisk. Her er masser af gemmesteder for de store rovfisk, og der er altid masser af byttefisk. Oven i købet kan erhervsfiskerne ikke trawl-fiske her. Med en GPS-navigator kan man i dag nemmere finde vragene end tidligere. Mange vrag ligger så langt til havs, at man ikke kan se land og dermed pejlinger.
Vådflue
En lille flue, der synker ned i vandet i modsætning til en tørflue, der flyder oven på vandet.
Vårfluer
Vårfluer lever en del af året som vandlevende insekt. Under vandet kan de være fritlevende eller bo i huse, de bygger af grus eller plantedele. I løbet af sommerhalvåret klækker de. I forbindelse med klækningen ligger de i vandoverfladen og er et godt bytte for fiskene.
WF
Weigt Forward flueline. En line, der har en tung klump i den forreste del af linen.
Whipfinisher
Redskab, man bruger til at binde en afsluttende knude i forbindelse med fluebinding.
Å.
Åmand
Mand, der er ansat af amt eller kommune, til at vedligeholde vandløb. Vedligeholdelsen består mest i at fjerne grøde.
Ålegræs
Form for tang, der er almindelig langs kysterne. Trives kun indtil en vis dybde, da den kræver lys. Rummer mange fødeemner, der er vigtige for fisk.
Hentet fra: http://www.fiskeskolen.dk/laer_at_fiske/fra_a_til_aa.doc/
Til Top
|
|
© Copyright Helle
|
